tirsdag den 29. januar 2013

Three of a kind - Musikvideoer

Jeg tænker det er på tide at tage fat i nogen af de "faste" indlæg, der er blevet lidt forsømt i et stykke tid. Idag er mit valg faldet på musikvideoer, efter at jeg så en The Shins video til Simple song på Soundvenues liste over de ti mest markante musikvideoer fra 2012. På den liste var også en flot Lana Del Ray video, og ret politisk modig synes jeg. Ingen af dem kommer dog med på min liste, fordi nu har jeg allerede linket til dem.

I stedet får i som den første, den mega svedige, og mega hypede musikvideo til spanske El Guincho's sang Bombay stykket sammen af Marc Gómez del Moral. Se den gerne flere gange, der dukke hele tiden nyt op.



Jeg vender også igen og igen tilbage til danske Martin De Turah, som er vildt dygtig. Den første af hans videoer jeg så var denne til Carpark North's Human. Men tjek hans Vimeo der er stop fyld med flot materiale.





Den sidste bliver Local Natives, Airplanes videoen af Mark Waring som jeg også har set et utal af gange. Den er så detaljerig og underfundig og måden den varierer mellem hurtig/langsom og tæt på/langt fra fungerer så fint.





Jeg beklager igen at jeg stadig ikke kan finde ud af at integrerer videoerne på bloggen..
Hvis man vil se flere gode musikvideoer er her hos Boooooom et godt sted at starte!

St. Anton, Østrig


Igår aftes kom jeg hjem efter fem skønne dage i St. Anton i Østrig sammen med min far. Han havde som sagt inviteret mig på skiferie, og det endte næsten som en fifty-fifty af skiløb og så lækker mad og skøn vin.
Der er nemlig meget andet en wienerschnitsel og wurst at komme efter i Østrig. Jeg er særligt vild med tre af deres dessert specialiteter: Germknödel, Kaisershman og Apfelstrudel. Mmmm.
Skiløbet gik godt, der var ingen styrt eller brækkede lemmer. På os. Vi så en del der blev hentet i lægehelikopter, hvor de blev pakket på en slags båre, som hang, sammen med to læge-typer, i en lang wire flere meter under helikopteren! Puha... godt det ikke var mig.

Her kommer en lille billedkavalakade, alle taget med min iphone, blandet instagram og almindelig. Massere af sol, øl, mad og vin. SKØNT.


 Frokost første skidag på Rodel-Alm, som vi kom tilbage til flere gange, fordi de lavede virkelig lækker mad. Jeg fik Gullash, det er åbenbart klassisk østrigsk. Den var god. Min far fik en slags biksemad med to farver sauer kraut. Det smagte også godt!



Varm kakao med rom blev en fast formiddagsrutine. Dét er altså godt.

Fadøl og livemusik den første dag, på det kendte afterskisted Senn Hütte. Der kom mange flere mennesker da vi fik vores nummer to fadøl. Vi fik også et shot med en lille pære i. det smagte dårligt. Men værre var nu det vi fik sammen med en gruppe jyder der sad ved et andet bord et par dage efter: en eller anden ulækker form for snaps, med en stykke lufttørret skinke rullet med lidt peberrod, som man kan skylle ned med, i stedet for den citron eller lign. man normalt ser. Føj!



Germknödel på Ulme Hütte før og efter. Det er en slags kogt/dampet bolle, med sveskefyld. Den overhældes med lun vanillesovs, flormelis og birkes. Det lyder mærkeligt, men smager gooodt.



  Vi var på Spansk tapasrestaurent: Serrano, oliven, små søde kartofler med aioli, rejer i hvidløg og kødboller i tomasovs. Jeg fik en lille lækker tiramisu, og så fik vi såklart en lækker spansk vino.



Buger til frokost på Rodel-Alm. Virkelig god bøf og en dejlig halvgrov hjemmebagt-agtig bolle. 
Vi spiste den ene aften på Hotel Post's restaurent. En af de lidt finere steder. Se bare brødet i den fine lille "kurv" (det røde klæde lå over brødet da det kom), og hvordan man fik sin mad under sølv-.... jeg ved faktisk ikke hvad de hedder. Maden var så lækker, ligesom vinen, der denne aften var californisk.






Valhrona creme brulé med frituresteget, chokoladefyldte tørrede abrikoser, bær og småkagebro. Rigtig god og så fyldig at jeg ikke kunne spise op (!!)






Kaisershman på Rodel-Alm. Det er en tyk pandekage lavet som en omelet, hakket i stykker og "drysset" med flormelis.


Venste: dagens rødvin var italiensk. Foretten var bedst på denne restaurent: snegle i en cremet hvidløgssauce. Højre: Dejlig weissbier og en 1/4 af min far.


Sidste dag, sidste dessert: Apfelstrudel. Massere af æbler og noget mandelagtigt fyld. Vanilliesauce on the side. yum!

Ovenover, den sidste aften fik vi en anden lækker Italiens vin der var så frisk og sød at den fik fint med min hele grillede/ovnbagte svampefyldte fisk. Vi fik Irish coffee til dessert. Hunden boede i vores Bed&Breakfast, sød. Under er alle mine spiselige souvenirs, og nogen tændstikker.
Tak til min søde far, for en skøn tur!

mandag den 21. januar 2013

Ski sgu da.

YES! Jeg skal endelig på skiferie. Jeg har ventet i måske mere end fire år på at komme afsted igen, og i morgen tidlig (tidlig tidlig) kører jeg så med min kære far, som har inviteret mig, til St. Anton i Østrig. Jeg glæder mig helt vildt!

Ville ønske jeg skulle se ud som hende her.


Krydser fingre for at møde HKH.

fredag den 18. januar 2013

Karrysilden der sparkede røv.

Som lovet, hvis nogen har ventet, kommer her opskriften på karrysilden jeg lavede til min mormors julefrokost.


For at sildemadden kommer til at se sådan ud, skal man bruge


Man starter med at knuse korianderfrø og sennepsfrø. Jeg brugte både gule og brune. Jeg brændte også to slags karry af i lidt olie, en lidt kraftig og lidt stærk Thai karry samt en mere klassisk Madras karry, for at give karrysilden lidt kant i forhold til dem man køber. Til en helt klassisk karrysild ville man nok bruge Ostindisk karry, hvilket også er helt ok. Man skal bare altid huske at "brænde dem af" i lidt olie, til de får lidt farve. Så smager de af meget mere. Pas på ikke at overdoserer karryen, den smager nemlig af mere når den har trukket minimum et par timer.

Man skal også bruge følgende, man kan også putte æbler i hvis man har lyst, jeg puttede dem dog ovenpå. 


Selve dressingen er lavet af ca 50/50 mayo og cremefraiche samt en skefuld sennep. Det er ikke nogen god idé at vælge den mest fedtfattige cremefraiche, så bliver den lidt tynd.  Når alle ingredienserne er blandet sammen ser det ud som på efterbilledet.


Til sidst tilsættes sildene. Dem fik jeg ikke et billede af. Jeg købte hele marinerede islandske sildefileter i Torvehallerne. De islandske sild smager af meget mere end de norske man normalt får. Islandske eller ej vil jeg klart foreslå man køber de hele hos fiskehandleren, men man kan sagtens købe et glas med almindelige marinerede sild.

Jeg toppede karrymaden med hakkede danske æbler og hakkede økoæg. Og så et par grønne lidt bitre blade, som jeg ikke helt ved hvad er.


2013


Nu er vi næsten en måned inde i det nye år, og det går sgu meget godt. Jeg har været med på to filmproduktioner og tager på skiferie med min kære far i næste uge. Jeg skal finde en ny lejer, fordi J og C flytter sammen, det er både sørgmodigt og spændende.

Jeg tænkte at jeg ville lave en lille liste med, ikke nytårsfortsæt, men mål og ønsker for 2013 (vilkårlig rækkefølge).

1. Gennemføre et re-designe bloggen.
2. Jeg vil gerne (skal) skrive mere om film på bloggen.
3. Jeg vil gerne gro nogen tomatplanter (gerne andet) i min lejlighed.









4. Anskaffelse af et lille træ til stuen, stuebirk-stilen.
5. Jeg skal lave minimum to retter mad om måneden, som jeg aldrig har lavet før.
6. Indemeldelse i yoga center, fx. Street yoga på Nørrebro (jeg har meldt mig ud af Fitness world!!!)
7. Rejse! Måske til Indien.








8. Må have et job mere. Gerne i Hay, eller på en film.
9. Læse mere, se mere film og serier.
10. Anskaffe pladespiller til mine ensomme vinyler.

Bommelom. 
Billedet er af en kalender som jeg ønsker mig. Den er fra Essensen.com


tirsdag den 15. januar 2013

I'm still here.

Jeg har jo som sagt arbejdet på en Super16 film i sidste uge, og for at det ikke skal være løgn, så har jeg fået lov at være med på en mere. Som assistent med lys og lyd mestrene fra den første. Det erfedt! Jeg er vild med at lave film.

Her er et par backstage billeder fra den første.
Vi filmede det der skal være en 28års fødselsdag, på diskoteket Penthouse i København K. Der var mega koldt, men alle var søde og glade og jeg er meget spændt på resultatet!

Lysmester og instruktør assistent kigger på monitoren.
Det samme gøre instruktøren Emil Falke. 
Her er det fotograf en og det meget store, dyre kamera, der også blev brugt til Melancholia. 
Vi havde en masse statister på, der skulle feste. Det var sjovt!


fredag den 4. januar 2013

Stille på bloggen.

Jeg får rigtig travlt den næste uges tid, fordi jeg skal være produktionsassistent på en Super16 midtvejsfilm. Jeg glæder mig rigtig meget, men der bliver nok lidt stille herinde, hvis nogen skulle undre sig..

Imen kan man jo se og nyde denne skønne musik med flot video til en trehundrede gange.

https://vimeo.com/56583796#