Jeg ønsker mig...

På søndag flytter J ud, og midlertidigt flytter en anden ind i det ene værelse, indtil mig lillebror skal flytte ind til maj.
Jeg skal flytte fra det store til det lille soveværelse, og have stuen for mig selv og det bliver sjovt at kunne indrette lidt om! Der er flere forskellige ting på ønskelisten, den første og mindst realistiske (og mindst nødvendige i virkeligheden) lige pt. er et nyt køkken. Den næste er nogen flotte lamper, men hold op hvor dét er svært! Det første jeg får købt (eller lavet.?) bliver nok plakater eller andet at hænge op på væggene.

Jeg ønsker mig eksempelvis:

Denne så fine Cirkushest fra Permild & Rosengren.

Disse to filmplakater, til gode film, som jeg har fundet på Etsy.com, hos en kunstner med det charmerende navn MonsterGallery.

Denne utroligt dyre Oma Margarine plakat fra Dansk plakatkunst ville være fin i køkkenet.

Sidste men ikke mindst, plakaten fra filmen Moon. Den er så flot. Og umulig at opdrive...

Ps. Jeg har købt billet til BALI!!! 

Bali og Buffalo.

Jeg burde have opdateret bloggen efter Oscaraftenen, men jeg havde lige min mors fødselsdag og en masse arbejde der stjal min tid. Nu har der også sneget sig en idé om 18 dage alene på Bali ind, og som en engageret rejse-researcher, så er det også en tidsrøver. Nu skal jeg virkelig i seng, fordi der er arbejde igen i morgen. I stedet for noget om Oscars, eller om Bali, får i lidt dejlig musik fra Avi Buffalo. Hør endelig mere end denne ene sang!

The Oscars

Hvis det skulle være gået forbi nogens næse, så er der altså Oscar uddeling i morgen nat.
Jeg skal se det i Dagmar, hvor de inden uddelingen, der starter kl 02, viser The Silverlinings Playbook, der er nomineret til otte Oscars.

 Jeg har læst lidt op på hvordan Oscar-statuetterne finder deres ejermand, det vil jeg nu fortælle her, sammen med lidt andre facts om The Academy Awards, som de også hedder.

Hvor længe har The Academy Awards eksisteret?
Den første udgave blev afholdt i 1929 for et 270 personers publikum. Dengang hed det ikke "En Oscar", men en Academy Award. Den har efter sigende fået sit navn fordi en af Academy medlemmerne havde en onkel ved navn Oscar, som lignede statuetten.
I år er det femogfirsenstyvende (85.) gang der afholdes Academy awards, men det er første gang de rent faktisk er blevet brandet som "The Oscars".

Hvilke film kan være med?
Alle amerikanske film der har haft præmiere i det foregående kalenderår, dvs. 2012, kan være med, men har ret stor betydning hvornår på året filmene har præmiere - jo tættere på uddelingen jo bedre selvfølgelig, fordi så står den friskt i Akademi-medlemmernes hukommelse. I nomineringen Bedste udenlandske film skal filmene have haft præmiere i deres hjem-land mellem oktober og september året før uddelingen, og de må ikke være på engelsk.

Hvem stemmer?
Det gør medlemmerne af Akademiet. Der er lige nu lige knap 6.000 medlemmer, der består af film folk som instruktører, producere, teknikere, som fotografer og lys- og tonemestre samt manuskriptforfattere. Dertil kommer skuespillerene. For at få det livslange medlemsskab skal man have vundet en Oscar eller inviteres af bestyrelsen, på baggrund af ekstraordinær bidragelse til filmverdenen.

Dette har jeg lånt fra Kim Pedersen, der blogger på Ekkofilm.dk
"I slutningen af december udsendes stemmesedler til alle stemmeberettigede, som så kan nominere kandidater inden for den fagkategori, man tilhører. Skuespillere stemmer på skuespillere, instruktører stemmer på instruktører og så videre, undtagen bedste film-kategorien, hvor alle fagkategorier kan nominere."

Hvem vinder?
Der er mange ting der spiller ind, når skal finde ud af hvem der vinder.
Der var premiere tidspunktet, som ifølge statestikkerne gerne skulle ligge i sidste kvartal af året. Dernæst har det vist sig at vinderen af Bedste Film aller oftest kun vinder hvis instruktøren også er nomineret i Bedste Instruktør kategorien.
Der foregår i tiden op til uddelingen også en hel del lobbyisme i Hollywood, hvor filmene prøver at hverve stemmer på alle tænkelige måder. Og så er der selvfølgelig medierne. Og alt muligt andet.

Hvem er nomineret i år?
Det er der så mange andre der har noteret, så jeg vil bare sige at det kan læses her.
Jeg har prøvet at se en masse af dem, men er langt fra igennem. Jeg har set: Django Unchained, Amour, En Kongelig Affære, Operation Argo, The Master og Searching for Sugarman. Jeg kunne faktisk lide dem allesammen!
Jeg hepper selvføægelig på Nikolaj Arcels En Kongelig Affære, men jeg er desværre bange for at anmelder darlingen Amour af Michael Haneke løber med sejeren.

Hvis man gerne vil læse mere, vil jeg referere til Kim Pedersens blog, hvor jeg også har læst en masse spændende Oscar-historier.

San Fransisco plakat

Mine Task indlæg er ebbet lidt ud, og de stopper hermed også i deres oprindelige form.
Det betyder ikke at det er helt slut med at prøve at lave nogle kreative ting og sager. Dette indlæg forekommer fordi jeg gerne vil hænge noget op i min stue. Jeg har tre 50x70cm rammer fra Ikea, der rigtig gerne vil have noget i..
Først ville jeg lave noget selv - så synes jeg det gik ad h... til, og begyndte at kigge på Etsy.com, men så prøvede jeg alligevel.
Jeg genbrugte en photoshop tutorial herfra, som jeg har brugt her. Jeg fulgte den ikke helt nøjagtigt!
Med et billede fra min tur til USA, kom det til at se sådan her ud:

Jeg er egentlig meget tilfreds!

Fremover vil jeg nok, ved krea-indlæh tilføje en Task-etikette, så man kan søge der.

Madudfordring #3 Citron & Birkes kage

Nu er der ikke så lang tid tilbage af februar, og jeg har fået lidt pres over at skulle nå at lave de sidste to retter fra Mad Udfordringen. Så derfor bliver Madudfordring #3 en kage.

Igår fik jeg mine søde veninder til Fika, og derfor udvidede jeg nemlig min kagehorisont med den at-dømme-ud-fra-mange-mange-blogs populære kombination af citron og sorte birkes.

Jeg brugte Louisa Lorangs (hende fra Go' morgen Danmark) opskrift. Den fulgte jeg nææsten til punkt og prikke, bortset fra at jeg lagde birksene i en skål med kogende vand på, hvor de lå i en time. Det stod der i en anden opskrift at man skulle for at fremhæve smagen. Man kan vist også riste dem lidt.

 

Dejen bliver så fin og ligner næsten at den er fyldt med vanillekorn. 

 Den skulle selvfølgelig i en hjerteform. Som nok skulle have været smurt lidt...

 Jeg lavede en helt almindelig flormelis-glasur, men med citronsaft i stedet for vand. Der sneg sig også lidt vanille i, som man kan se på det øverste billede. Det er en meget smuk kage synes jeg.

Det er ikke sidste gang jeg bager den, men jeg tror den får lidt mere citron næste gang. Jeg tænker også at birkes ville være lækkert i en gulerodskage.

Paris, so soon.

Jeg er træt at sjap og sne. Om under en måned skal jeg med N til Paris, og jeg glæder mig!!
Jeg er gået så småt igang med at researche på spisesteder og ting vi skal lave, men hvis der er nogen der har gode tips så tager jeg imod med åbne arme!

Jeg vil gerne på Louvre og Palais de Tokyo - klassisk og moderne kunst.

Jeg vil også rigtig gerne på La Pâtisserie de rêves, som jeg har læst om hos Anne au Chocolat, og spise sådan en her

The Master i 70mm

I onsdag var jeg i Imperial og se Paul Thomas Andersons nye film The Master. Det er ham der også står bag Magnolia, There will be blood, Hard Eight og Boogie nights. (Se hans Imdb her).

Tingen med The Master er, at den er filmet på 70mm film, og P.T. Anderson tilpasset filmen til det, og tiltænkt at den skal ses sådan. Sagen er bare at de aller fleste biografer er blevet digitaliseret - ligesom filmene, og derfor er der ikke så mange biografer der kan vise den. Den eneste biograf i Danmark (tror jeg) der viste den, var Imperial, og det var kun i onsdags. Det kostede 100kr og der var til de to visninger den dag mødt omkring 900 op.

Inden jeg skulle ind og se denne ekstraordinære forestilling, tænkte jeg at jeg lige ville læse lidt op på, hvad 70 mm film er, i forhold til "normale" film.
Here goes:

Inden næsten alle film og biografer blev digitaliseret - dvs at man lagre filmen på et HD-kort ligesom i et almindeligt digitalt kamera, bare med meget større kapacitet, filmede man på 35mm filmruller.
Forskellen på 35mm og 70mm film er størrelsen og opløsningen. 70mm billeder kan blæses op på større lærreder næsten uden at der går kvalitet til spilde, derudover er der plads til to ekstra lydspor. Og både i forhold til 35mm og digitale film, skulle skarpheden, kontrasten og farven være bedre.
Man kan se forskellen illustreret herunder. Den nederste er Imax-70mm formatet er endnu større end det regulære 70 mm format der har 5 perforationshuller pr frame, fordi de har 15 perforationshuller pr. frame. Læs, hvis du vil, mere på Den store Danske her og på Cinemablend.com her.

Jeg synes da også at de tre ovenstående ting var gode i The Master, og generelt var billederne super flotte. Man kunne, synes jeg, godt se, at P.T. Anderson har tænkt på sit film-format da han optog filmen. Det der kunne være interessant for mig nu, var at se den digitaliserede version af The Master i biografen, for at se om der er synlig forskel. Det ved jeg dog desværre ikke om jeg har råd til. 

Til sidste skal det selvfølgelig siges, at historien er god, men for mig var det skuespillet der løftede oplevelsen. Joaquin Phoenix excellerer som den sammenkrummede, fordrukne krigs veteran, og det Philip Seymour Hoffman er en overbevisende kult-leder.
Se den!

Pinterest

Jeg tilmeldte mig Pinterest for længe siden, men har netop "genfundet" det. Jeg opdaterer igen mine boards og finder nye spændende personer at følge.

Pinterest er en tidsrøver og en stor kilde til alle former for inspiration.

 Følg mig her.

Madudfordring #2 Butternutsquash risotto

Butternut squash. En mærkværdig grøntsag. Ligner en forvokset pære parret med et græskar, og har i min logik ikke noget med squash at gøre. Ved at læse på Wikipedia forstår jeg dog at græskar og squash, det der også for nogen hedder zucchini, er i familie. Den minder nu meget om græskar, sådan sødlig i smagen, men skrallen kan snildt spises og den skal ikke tilberedes nær så længe.

Nå men pointen er at jeg forleden dag havde en håndfuld søde veninder til middag, og jeg begav mig i kast med Madudfordring #2 - Risotto med Butternut squash og porre.
Jeg fulgte opskriften fra bloggen Love&Lemons, men med lidt blandede friske krydderurter, og så tilføjede en lille stegt parma til sidst - ikke dumt!
Det endte meget godt:

 Som man kan se ligger squashen ligsom i tern i risottoen, og det bliver i min optik risotto med butternut squash, og ikke butternut squash risotto. For at få det skal squashen nok i fra begyndelsen, og i mindre stykker, så den integreres mere. Jeg ville nok gøre det 50/50 næste gang.

Tag dog ikke fejl af, at det smagte dejligt alligevel!

Min nye sofa

Igår aftes var jeg deltager i en nervepirrende auktion på Lauritz.com. Jeg havde lagt min kærlighed på, først en meget smuk Wegner-sofa som blev alt for dyr, og dernæst en ret speciel 50'er-sofa.
Jeg sad og talte sekunderne da jeg havde budt 3000,- svenske kr. (en god sjat over hvad jeg havde forventet...woops). Auktionen var allerede blevet forlænget flere gange, fordi der var blevet budt i sidste øjeblik, så mit hjerte bankede da sekunderne gik og siden pludselig blev hvid (igen..), fordi den skulle opdatere. Da hjemmesiden kom tilbage var auktionen afsluttet - og jeg havde vundet!! Juhu!!

Se her hvor flot den er!
Jeg er ret vild med at benene skråner og den sorte stribe. Tænker den vil være flot i stuen sammen med hvidt spisebord og sorte/træfarvede stole.

Andy Warhol

I onsdags var jeg på Louisiana for at se udstillingen med Andy Warhols tidlige tegninger. Det er noget helt andet end hans mere kendte pop-art værker, og jeg er ret vild med dem. De er ret simple og lidt skæve. Der var også en fin dokumentar af britiske David Bailey, som havde fået lov at følge Andy lidt rundt, så man kan se hvem han er rigtigt. Og han er sgu lidt speciel. Det er ikke til at sige om det er påtaget eller ej, men hvis man kommer forbi Louisiana, skal man helt sikkert tage sig tid til at se den!

Fra dokumentaren.  

Flot udsigt fra cafeen, hvor jeg fik en kop kaffe.

Man måtte ikke tage billeder, men jeg fik nu lusket mig til det er. De to ovenover har jeg fundet på google.

Der er så smukt på Louisiana. Her kan man se ud til den lille sø og haven. Man kan også skimte to Giacometti skulpturer i mellem tremmerne.

Jeg vil helt klart anbefale denne udstilling. De har også lige åbnet en ny, med britiske Tara Donovan som laver installationer. Besøg deres hjemmeside her.

Muslinger (#1) og marrokansk

Torsdag i sidste uge tyvstartede N og jeg weekenden. Vi skulle fejre at han langt om længe var blevet færdig med sin portfolie, og at der var 1200g danske msc-mærkede blåmuslinger på tilbud i Netto til 30kr(!!!).

Jeg lavede derfor første ret jeg ikke har prøvet før =  Mad udfordring #1 (jf. mit nytårsfortæt)
Moule Mariniere. 
Det er faktisk virkelig nemt, og meget meget lækkert, så jeg vil hermed opfordre alle (der kan lide muslinger) til at kaste sig ud i det. (Beklager billedkvaliteten, de er taget med iPad)

 Ingredienser (til to):
Muslinger (ca 1000-1200g til to, man sorterer nogen fra)
1 porre
1 løg
Hvidløg
Rosmarin og persille (og andet hvis man synes, jeg puttede lidt kørvel i) - helst frisk!
Hvidvin, ca en halv flaske (ikke for sød)
Salt&Peber

Muslingerne skylles og "skægget" fjernes. Hvis de er åbne skal de have et gok i køkkenbordet og så skal de lukke sig inden for et par minutter, ellers skal de kasseres.
Svits alle ingredienser i olie i en STOR gryde, i et par minutter. Så hælder man hvidvin på, og når den har kogt ca et minut kommes muslingerne ned i gryden. Rør det godt rundt og put låg på. De skal have 5-7 minutter. Rør gerne rundt 1-2 gange. Alle muslinger der ikke har åbnet sig i gryden skal kasseres.
Bom og så er der mad. Servér med godt brød eller evt. grove pomfritter og en god mayo.

Vi klippede også N's hår. Der var ca. 100 x så meget hår som her.

Det marrokanske indslag var et par dage efter. Jeg havde en masse grøntsager, og efter udskejelserne med Moule Mariniere skulle vi have noget billigt. Det endte med en Marrokansk inspireret gryderet, fordi jeg længe var ville prøve den krydderiblanding vi har på mit arbejde der hedder: Ras El Hanout. (køb den her eller i Torvehallerne) Det består af kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær. 

Jeg brugte: Pastinakker, løg, rød peber og blomkål. 
Jeg startede med at svitse hvidløg og løg i varm olie sammen med lidt gurkemajeog Ras el hanout'en. Så kom jeg grøntsagerne på lidt efter lidt (dem der skulle have længst først) og vendte det rundt. Så røg der to dåser tomater i sammen med salt, peber og lidt stødt ingefær. Så stod det bare og hyggede sig lidt. Til sidst en dåse kikærter og så smage til. 
Vi fik bare brød til (desværre ikke naan) fordi der var så meget grønt, men man kunne sagtens have spist ris eller bulgur til. 
Jeg har ikke noget billedet af det, fordi lige så god som det smagte, lige så brunligt og ikke så spændende var det at se på - det lignede lidt det her (som jeg har lånt hod buisness.dk)

Bare uden det grønne og sesamfrøene. Og så med grovere brød. Nam.

Somewhere

For nylig genså jeg den superfine Sofia Coppola film Somewhere. 

Jeg kan smadder godt lide Sofia Coppolas stil, om det så med er rebel-udgaven af Marie Antoinette der er spækket med farverige kjoler og ditto kager, eller i den mere stille ende med Lost in Translation og Somewhere. 

Der er ikke specielt meget dialog, men stilheden akkompagneres med smukke og fortællende billeder, der gør at det ikke bliver kedeligt. Og musikken selvfølgelig. Den er nøje udtænkt i samarbejde med Phoenix. Også i The Virgin Suicides hvor Air har lavet soundtracket, den jeg ikke har set endnu, men sikkert vil kunne lide!

Æblet falder ikke langt fra stammen i familien Coppola, fordi Sofias far er jo (selveste) Francis Ford Coppola, og han er da også Executive Producer, ligesom Sofias bror Roman Coppola, der er sammen med Sofia er producer på Somewhere. Han har også produceret The Darjeeling Limited med Wes Anderson(<3) og været med til at skrive den fabelagtige Moonrise Kingdom.