søndag den 25. november 2012

Kogebogen: Suppe med palmekål


For et par uger siden hentede jeg en pose grønt i Københavns Fødevarefælesskab. Den indeholdt bla. æbler, rødkål og løg. Rødkålen fik ben at gå på til Mortens Aften middagen, og æblerne i en æble-kvædekompot som jeg viser en anden dag.

Der var også Pamlekål, som ser sådan her ud:
og jeg anede ikke hvad jeg skulle finde på med det. Det smagte kålagtigt, på den lidt bitre måde.

En dag fik jeg lyst til suppe og tænkte at hvis man kan lave suppe med grønkål, så kan man vel også med palmelål?
Det blev i selskab med knoldselleri (som jo får en sødlig smag, der måske kunne veje op for den lidt bitre kål), en porre, et rødløg, lidt hvidløg og et par pastinakker.

Først svitsede jeg hvidløg og rødløg i gryden så de lige kunne afgive lidt smag, Så kom grøntsagerne, uden kål, ned og blev vendt lidt rundt.





Så kom jeg vand på, og i stedet for flydende boullion, tilsatte jeg boullion krydderi i, fra Krydderiet. Det røres lidt rundt, hvorefter det bare skal koge lidt under låg.



Da det havde koget 10 minutters tid kom jeg kålen, jeg ved ikke hvor jeg synes det ikke skulle have lige så lang tid, men jeg tænkte det ikke skulle blive helt udkogt.
Her tilsatte jeg også lidt krydderier - gør det efter smag.



Da det hele var kogt blødt og blendeklart, tog jeg lidt af suppen fra. Hellere at suppen bliver for tyk, så man kan fortynde, end at den bliver for tynd, ikke?
Så fik den en tur med blenderen inden den blev smagt til med mælk/fløde, citron, salt og peber og lidt ingefær.

Jeg lavede noget ostebrød til. Man skærer et par skiver brød og drypper dem med olivenolie, og gnider med lidt hvidløg. Sådan star det lidt, og så skal der rives ost på (hvad man kan lide), jeg brugte parmasan. Et drys salt og peber, og så i ovnen et par minutter.
Hvis man vil have det helt sprødt, så kan man komme brødet i ovnen et par minutter med olie og hvidløg, og så komme osten på, og give dem et par minutter

Her er det færdige resultat. 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så blev det ikke den bedste suppe jeg har lavet, og jeg tror jeg ville prøve at lave den med noget andet kål en dag. Desuden havde vi ikke nok fløde, og jeg fik jeg vist oversaltet den lidt, til min smag fordi jeg brugte en urteslat, som jeg måske lige glemte også smagte af salt. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar