BBBBBBBALI.

Der har været frygteligt stille her på bloggen siden Paris. Jeg har ikke rigtig vidst hvad jeg skulle skrive om, og hvad det hele i grunden også skulle til for. Måske bliver det bedre på et tidspunkt.
Idag rejser jeg tre uger til Bali. Alene. Det bliver for vild. Jeg er spændt og nervøs og jeg glæder mig!

I min håndbagage ligger det her.
Vi ses på den anden side!

Parisisk dagbog

I mandags kom N og jeg hjem fra vores lille tur til Paris. Det var en dejlig tur. Ikke for mange planer, hvor dagen ligesom bare udviklede sig, og blev tilpasset efter hvad vi ville spise og hvor vi ville gå.

Der var lunt og overskyet, men det var helt ok. Vi havde smukt solskin den ene dag. 

Der var massere af ude-serveringer med terassevarmere, så man kunne side ude hele dagen, enten til tartines (baguette med marmelade til) og café creme om morgenen, eller til øl og vin om aftenen.

Vi var på Centre Georges Pompidou og se den faste udstilling. Der er sejt.

Den dag vi kom gående med vores to-go kaffe, så vi at alle kiggede op. Der var massere af politi, og en brandbil. Der var en person der var kravlet helt op på en af de øverste rør. Jeg troede det var en der ville springe ud, men gud ske lov var det bare en aktivist der ville folde en banner ud. Det var meget højt oppe. Og han var mega langsom, så vi fik aldrig set hvad der stod.

Vi gik også tur i den overdækkede passage Passage de Panoramas i Montmatre.

Vi spiste en frokost på den lille ø-park ved broen Pont Neuf. Der var dejligt fredeligt, nærmest ingen mennesker og flot udsigt. Sandwichen (med røget laks) er fra det lækre Parisiske boulangerie Paul, den var god.

På solskinsdagen var vi på Palais de Tokio og se moderne kunst. Vi var på et skønt mad marked inden, på Avenue President Wilson, hvor vi købte ind til frokost som vi spiste på Palais de Tokios solbeskinnede terasse. I mangel på bedre skar vi vores gedeost med et visitkort fra Paris' mest hypede fancy butik, Colette.

 Vi var den sidste dag i den botaniske have med tilhørende Naturhistorisk museum, fyldt med

skeletter af alle slags dyr og dinosauerer. Rigtige dinosauerer. Det er ret sejt! Eftersom museet var gratis besluttede vi os for at betale det det kostede at komme ind i den indendørs have, der var en super smuk bygning, der desværre var fyldt med orkideer. Jeg er ikke så vild med orkideer, men der var nu mange specielle anderledes slags. Der var også en gang med kaktus. Dem kan jeg gode lide.

 Vi gik også tur ved en mindre turistet kanal Canal Saint Martin, med mange smukke broer og både der bliver "hejst" op og ned i sluserne.

Den dag kom vi også til Montmatre hvor vi spise en velfortkent kage på Le Pain Qoutidien, hvor vi også spiste skøn morgenmad den ene dag.

Den ene aften spise vi på en fantastisk lille sted, hvor vi fik dette lækre bræt, og tre forskellige glas formidabel rødvin. Det var den bedste aften tror jeg.

Paris er skøn, og jeg håber vi ses igen snart!

Murakami

Igår var jeg inde i byen for at hæve nogle Euro til Paris (tager afsted om 4 timer, jubiiiii). Eftersom min bank ligger lige ved siden af Magasin, så kunne jeg ikke dy mig for lige at kigge ind. Købte en navel-appelsin (den med miniappelsinen indeni, de bedste nu) og spiste den på vej op til indretnings- og bog afdelingen. Jeg havde en gavekort og ville gerne have en ny bog.

Det blev japanske Hariku Murakami's Norwegian Wood fra 2005.
Den var ikke så dyr og har længe stået på ønskelisten. Jeg spurgte den søde ekspedient om oversættelsen til dansk var god. Normalt vil jeg helst læse bøger på deres oprindelses sprog (dansk eller engelsk), men eftersom denne er skrevet på japansk, ville jeg gerne vide hvordan den danske oversættelse var i forhold til den engelske - fordi jeg ville helst læse den på dansk!

Illustreret af Lizzy Stewart. Desværre ser min bog ikke sådan ud.

Hun fortalte mig at Mette Holm, der oversætter alle hans bøger er sindsygt dygtig, og skriver med Murakami imens hun oversætter, for at få det hele rigtigt. Murakami synes faktisk selv at hendes oversættelser er bedre end de engelske. Forstår ikke helt hvordan han kan vide det, men han kan læse engelsk og synes åbenbart ikke den oversættelse er specielt god.

Jeg har læst små 30 sider, og jeg glæder mig til at læse videre i flyet!

Jeg ønsker mig...

På søndag flytter J ud, og midlertidigt flytter en anden ind i det ene værelse, indtil mig lillebror skal flytte ind til maj.
Jeg skal flytte fra det store til det lille soveværelse, og have stuen for mig selv og det bliver sjovt at kunne indrette lidt om! Der er flere forskellige ting på ønskelisten, den første og mindst realistiske (og mindst nødvendige i virkeligheden) lige pt. er et nyt køkken. Den næste er nogen flotte lamper, men hold op hvor dét er svært! Det første jeg får købt (eller lavet.?) bliver nok plakater eller andet at hænge op på væggene.

Jeg ønsker mig eksempelvis:

Denne så fine Cirkushest fra Permild & Rosengren.

Disse to filmplakater, til gode film, som jeg har fundet på Etsy.com, hos en kunstner med det charmerende navn MonsterGallery.

Denne utroligt dyre Oma Margarine plakat fra Dansk plakatkunst ville være fin i køkkenet.

Sidste men ikke mindst, plakaten fra filmen Moon. Den er så flot. Og umulig at opdrive...

Ps. Jeg har købt billet til BALI!!! 

Bali og Buffalo.

Jeg burde have opdateret bloggen efter Oscaraftenen, men jeg havde lige min mors fødselsdag og en masse arbejde der stjal min tid. Nu har der også sneget sig en idé om 18 dage alene på Bali ind, og som en engageret rejse-researcher, så er det også en tidsrøver. Nu skal jeg virkelig i seng, fordi der er arbejde igen i morgen. I stedet for noget om Oscars, eller om Bali, får i lidt dejlig musik fra Avi Buffalo. Hør endelig mere end denne ene sang!

The Oscars

Hvis det skulle være gået forbi nogens næse, så er der altså Oscar uddeling i morgen nat.
Jeg skal se det i Dagmar, hvor de inden uddelingen, der starter kl 02, viser The Silverlinings Playbook, der er nomineret til otte Oscars.

 Jeg har læst lidt op på hvordan Oscar-statuetterne finder deres ejermand, det vil jeg nu fortælle her, sammen med lidt andre facts om The Academy Awards, som de også hedder.

Hvor længe har The Academy Awards eksisteret?
Den første udgave blev afholdt i 1929 for et 270 personers publikum. Dengang hed det ikke "En Oscar", men en Academy Award. Den har efter sigende fået sit navn fordi en af Academy medlemmerne havde en onkel ved navn Oscar, som lignede statuetten.
I år er det femogfirsenstyvende (85.) gang der afholdes Academy awards, men det er første gang de rent faktisk er blevet brandet som "The Oscars".

Hvilke film kan være med?
Alle amerikanske film der har haft præmiere i det foregående kalenderår, dvs. 2012, kan være med, men har ret stor betydning hvornår på året filmene har præmiere - jo tættere på uddelingen jo bedre selvfølgelig, fordi så står den friskt i Akademi-medlemmernes hukommelse. I nomineringen Bedste udenlandske film skal filmene have haft præmiere i deres hjem-land mellem oktober og september året før uddelingen, og de må ikke være på engelsk.

Hvem stemmer?
Det gør medlemmerne af Akademiet. Der er lige nu lige knap 6.000 medlemmer, der består af film folk som instruktører, producere, teknikere, som fotografer og lys- og tonemestre samt manuskriptforfattere. Dertil kommer skuespillerene. For at få det livslange medlemsskab skal man have vundet en Oscar eller inviteres af bestyrelsen, på baggrund af ekstraordinær bidragelse til filmverdenen.

Dette har jeg lånt fra Kim Pedersen, der blogger på Ekkofilm.dk
"I slutningen af december udsendes stemmesedler til alle stemmeberettigede, som så kan nominere kandidater inden for den fagkategori, man tilhører. Skuespillere stemmer på skuespillere, instruktører stemmer på instruktører og så videre, undtagen bedste film-kategorien, hvor alle fagkategorier kan nominere."

Hvem vinder?
Der er mange ting der spiller ind, når skal finde ud af hvem der vinder.
Der var premiere tidspunktet, som ifølge statestikkerne gerne skulle ligge i sidste kvartal af året. Dernæst har det vist sig at vinderen af Bedste Film aller oftest kun vinder hvis instruktøren også er nomineret i Bedste Instruktør kategorien.
Der foregår i tiden op til uddelingen også en hel del lobbyisme i Hollywood, hvor filmene prøver at hverve stemmer på alle tænkelige måder. Og så er der selvfølgelig medierne. Og alt muligt andet.

Hvem er nomineret i år?
Det er der så mange andre der har noteret, så jeg vil bare sige at det kan læses her.
Jeg har prøvet at se en masse af dem, men er langt fra igennem. Jeg har set: Django Unchained, Amour, En Kongelig Affære, Operation Argo, The Master og Searching for Sugarman. Jeg kunne faktisk lide dem allesammen!
Jeg hepper selvføægelig på Nikolaj Arcels En Kongelig Affære, men jeg er desværre bange for at anmelder darlingen Amour af Michael Haneke løber med sejeren.

Hvis man gerne vil læse mere, vil jeg referere til Kim Pedersens blog, hvor jeg også har læst en masse spændende Oscar-historier.

San Fransisco plakat

Mine Task indlæg er ebbet lidt ud, og de stopper hermed også i deres oprindelige form.
Det betyder ikke at det er helt slut med at prøve at lave nogle kreative ting og sager. Dette indlæg forekommer fordi jeg gerne vil hænge noget op i min stue. Jeg har tre 50x70cm rammer fra Ikea, der rigtig gerne vil have noget i..
Først ville jeg lave noget selv - så synes jeg det gik ad h... til, og begyndte at kigge på Etsy.com, men så prøvede jeg alligevel.
Jeg genbrugte en photoshop tutorial herfra, som jeg har brugt her. Jeg fulgte den ikke helt nøjagtigt!
Med et billede fra min tur til USA, kom det til at se sådan her ud:

Jeg er egentlig meget tilfreds!

Fremover vil jeg nok, ved krea-indlæh tilføje en Task-etikette, så man kan søge der.

Madudfordring #3 Citron & Birkes kage

Nu er der ikke så lang tid tilbage af februar, og jeg har fået lidt pres over at skulle nå at lave de sidste to retter fra Mad Udfordringen. Så derfor bliver Madudfordring #3 en kage.

Igår fik jeg mine søde veninder til Fika, og derfor udvidede jeg nemlig min kagehorisont med den at-dømme-ud-fra-mange-mange-blogs populære kombination af citron og sorte birkes.

Jeg brugte Louisa Lorangs (hende fra Go' morgen Danmark) opskrift. Den fulgte jeg nææsten til punkt og prikke, bortset fra at jeg lagde birksene i en skål med kogende vand på, hvor de lå i en time. Det stod der i en anden opskrift at man skulle for at fremhæve smagen. Man kan vist også riste dem lidt.

 

Dejen bliver så fin og ligner næsten at den er fyldt med vanillekorn. 

 Den skulle selvfølgelig i en hjerteform. Som nok skulle have været smurt lidt...

 Jeg lavede en helt almindelig flormelis-glasur, men med citronsaft i stedet for vand. Der sneg sig også lidt vanille i, som man kan se på det øverste billede. Det er en meget smuk kage synes jeg.

Det er ikke sidste gang jeg bager den, men jeg tror den får lidt mere citron næste gang. Jeg tænker også at birkes ville være lækkert i en gulerodskage.

Paris, so soon.

Jeg er træt at sjap og sne. Om under en måned skal jeg med N til Paris, og jeg glæder mig!!
Jeg er gået så småt igang med at researche på spisesteder og ting vi skal lave, men hvis der er nogen der har gode tips så tager jeg imod med åbne arme!

Jeg vil gerne på Louvre og Palais de Tokyo - klassisk og moderne kunst.

Jeg vil også rigtig gerne på La Pâtisserie de rêves, som jeg har læst om hos Anne au Chocolat, og spise sådan en her

The Master i 70mm

I onsdag var jeg i Imperial og se Paul Thomas Andersons nye film The Master. Det er ham der også står bag Magnolia, There will be blood, Hard Eight og Boogie nights. (Se hans Imdb her).

Tingen med The Master er, at den er filmet på 70mm film, og P.T. Anderson tilpasset filmen til det, og tiltænkt at den skal ses sådan. Sagen er bare at de aller fleste biografer er blevet digitaliseret - ligesom filmene, og derfor er der ikke så mange biografer der kan vise den. Den eneste biograf i Danmark (tror jeg) der viste den, var Imperial, og det var kun i onsdags. Det kostede 100kr og der var til de to visninger den dag mødt omkring 900 op.

Inden jeg skulle ind og se denne ekstraordinære forestilling, tænkte jeg at jeg lige ville læse lidt op på, hvad 70 mm film er, i forhold til "normale" film.
Here goes:

Inden næsten alle film og biografer blev digitaliseret - dvs at man lagre filmen på et HD-kort ligesom i et almindeligt digitalt kamera, bare med meget større kapacitet, filmede man på 35mm filmruller.
Forskellen på 35mm og 70mm film er størrelsen og opløsningen. 70mm billeder kan blæses op på større lærreder næsten uden at der går kvalitet til spilde, derudover er der plads til to ekstra lydspor. Og både i forhold til 35mm og digitale film, skulle skarpheden, kontrasten og farven være bedre.
Man kan se forskellen illustreret herunder. Den nederste er Imax-70mm formatet er endnu større end det regulære 70 mm format der har 5 perforationshuller pr frame, fordi de har 15 perforationshuller pr. frame. Læs, hvis du vil, mere på Den store Danske her og på Cinemablend.com her.

Jeg synes da også at de tre ovenstående ting var gode i The Master, og generelt var billederne super flotte. Man kunne, synes jeg, godt se, at P.T. Anderson har tænkt på sit film-format da han optog filmen. Det der kunne være interessant for mig nu, var at se den digitaliserede version af The Master i biografen, for at se om der er synlig forskel. Det ved jeg dog desværre ikke om jeg har råd til. 

Til sidste skal det selvfølgelig siges, at historien er god, men for mig var det skuespillet der løftede oplevelsen. Joaquin Phoenix excellerer som den sammenkrummede, fordrukne krigs veteran, og det Philip Seymour Hoffman er en overbevisende kult-leder.
Se den!

Pinterest

Jeg tilmeldte mig Pinterest for længe siden, men har netop "genfundet" det. Jeg opdaterer igen mine boards og finder nye spændende personer at følge.

Pinterest er en tidsrøver og en stor kilde til alle former for inspiration.

 Følg mig her.

Madudfordring #2 Butternutsquash risotto

Butternut squash. En mærkværdig grøntsag. Ligner en forvokset pære parret med et græskar, og har i min logik ikke noget med squash at gøre. Ved at læse på Wikipedia forstår jeg dog at græskar og squash, det der også for nogen hedder zucchini, er i familie. Den minder nu meget om græskar, sådan sødlig i smagen, men skrallen kan snildt spises og den skal ikke tilberedes nær så længe.

Nå men pointen er at jeg forleden dag havde en håndfuld søde veninder til middag, og jeg begav mig i kast med Madudfordring #2 - Risotto med Butternut squash og porre.
Jeg fulgte opskriften fra bloggen Love&Lemons, men med lidt blandede friske krydderurter, og så tilføjede en lille stegt parma til sidst - ikke dumt!
Det endte meget godt:

 Som man kan se ligger squashen ligsom i tern i risottoen, og det bliver i min optik risotto med butternut squash, og ikke butternut squash risotto. For at få det skal squashen nok i fra begyndelsen, og i mindre stykker, så den integreres mere. Jeg ville nok gøre det 50/50 næste gang.

Tag dog ikke fejl af, at det smagte dejligt alligevel!

Min nye sofa

Igår aftes var jeg deltager i en nervepirrende auktion på Lauritz.com. Jeg havde lagt min kærlighed på, først en meget smuk Wegner-sofa som blev alt for dyr, og dernæst en ret speciel 50'er-sofa.
Jeg sad og talte sekunderne da jeg havde budt 3000,- svenske kr. (en god sjat over hvad jeg havde forventet...woops). Auktionen var allerede blevet forlænget flere gange, fordi der var blevet budt i sidste øjeblik, så mit hjerte bankede da sekunderne gik og siden pludselig blev hvid (igen..), fordi den skulle opdatere. Da hjemmesiden kom tilbage var auktionen afsluttet - og jeg havde vundet!! Juhu!!

Se her hvor flot den er!
Jeg er ret vild med at benene skråner og den sorte stribe. Tænker den vil være flot i stuen sammen med hvidt spisebord og sorte/træfarvede stole.