mandag den 31. december 2012

Min mormors julefrokost

Min mormor holder julefrokost for hele familien hvert år den 26. december. Vi plejer at få lækker mad udefra, spille bingo og hygge os. I år havde jeg spurgt om jeg måtte lave mad, og det fik jeg lov til. 
Vi skulle blive 15 personer, og menuen endte på: Hjemmelavet karrysild, krydderurtefyldt svinemørbrad med aspargeskartofler, honningmarinerede rodfrugter og salat, og til sidst to oste og citronfromage med bastogne knas.

Jeg brugte det meste af dagen den 25. på at lave mad, og alt tegnede godt. Da den 26. oprinder, og vi er på vej i lufthavnen for at aflevere min lillebror, der skal fire måneder til Canada ringer Mormor...
"Der er mandefald i familien, og jeg har det heller ikke for godt selv.." siger hun. Efter en rundspørge til familiens tilstand (ikke god), og en snak med min mor om, at vi ikke ville risikere at spise med dem der var raske, fordi de muligvis kunne bære sygdomme som vi ikke ville have (jeg skulle fx. arbejde de næste tre dage), blev julefrokosten aflyst!!

Vi stod derfor i lufthavnen, men bagagerummet fyldt med mad. Jeg løbt lidt rundt i check-in terminalen og samlede lidt take-away emballage, så min far kunne få lidt sild, mørbrad, og fromage med hjem. Resten tog vi med hjem til min morfar, hvorfra vi lavede en slags uddeling. Mine to fætre kom og hentede lidt af det hele til deres hus, vi lavede en anretning til min morfar og hans søster, og min mors onkel Torkil fik også lidt. Min mormor ville ikke have noget, men jeg satte nu en citronfromage i hendes køleskab alligevel.
Endelig tog min mor og jeg ind til min mors kæreste, hvor vi spiste karrysild og hovedret og drak og og snaps. Så gik vi en tur i Kongens have for at lave plads til ost og citronfromage.
Menuen så således ud. Der kommer opskrifter på bloggen i løbet af januar.
Karrysild med islandske sild, æbler, æg og lidt grønt - er ikke sikker på hvad, men den var syrlig og det var lækkert.
Svinemørbrad fyldt med friske krydderurter, kartofler, honning-rodfrugter, og en slags rødvinssovs. Det gik ikke så godt med ar dryppe den pænt ud, men det smagte godt.
Vi fik denne salat til hovedretten. Grøn salat med granatæble og bladselleri.

Ostebrættet: En skøn råmælksost fra Arla unika i Torvehallerne, og en julebrie (den var ikke så spændende, men mest købt til min ikke så oste modige familie). Med ostekisk fra Irma med spelt og havsalt.

Citronfromagen, som jeg har lavet tidligere. Dennegang med flædeskum og knuste Bastognekiks og ristede mandler.

søndag den 30. december 2012

Film 2012

Ups, der gik vist lige et par dage, så nu har nytåret næsten halet ind på mig. Derfor tænkte jeg, at jeg som fortsættelse af Musik 2012 indlægget skulle lave et, som det der virkelig interesserer mig, nemlig film. Her kommer altså en lille liste (vilkårlig rækkefølge) over nogen af de bedste film jeg har set i 2012 (dermed ikke sagt at de ér fra 2012).


Wes Andersons, en af mine favorit instruktører har lavet en fabelagtig film om den naive kærlighed mellem to unge teenagere og deres eskapistiske eventyr. Smukke omgivelser og et genialt persongalleri runder det hele af. En af årets bedste film. Læs hvad jeg skrev her.


Fransk feelgood film. Det er ikke noget man normalt ville høre i samme sætning da franskmændende jo er kendt for tragik og drama og un-happy-ends, hvilket jeg nu også godt kan lide. Ikke destomindre nød jeg De Urørlige i fuldedrag. Det er en smuk og sjov historie om to mennesker der imod alle odds er det perfekte match. Iscenesat med dygtige skuespillere og humor (uden at blive for sjov) var jeg underholdt hele vejen igennem.

Den kvindelige instruktør Lynne Ramsays gennembrud. En tragisk historie, om en moders kærlighed, eller mangel på samme, til sin søn, der måske, måske ikke fører til en frygtelig hændelse. Det var en film der sad længe i kroppen efter jeg forlod biografen. Den gav stof til eftertanke. Jeg er generelt vild med Tilda Swinton og hun gør det rigtig godt i denne film. Hende og så Ezra Miller er virkelig overbevisende. En rigtig god film!

Danske Nicolaj Arcels mesterværk af et historisk drama. Jeg er normalt ikke så pjattet med store kostumedramaer (måske lige Sofia Coppolas  rebelske Marie Antoinette), men En kongelig affære er.. nede på jorden, hvis man kan sige det. Den er flot lavet og skuespillerne er meget dygtige. Historien er ikke det klassiske kærlighedsdrama, den er prydet med, manpulation, politik og trekantsdrama. Den fortjerner den Oskar den er i opløb til, synes jeg.

Shame

Shame af Steve Mqueen bliver den sidste spillefilm på listen. Den satte også et solidt spor og jeg skal snart gense den. Michael Fassbender er fenomenal som ensom sex addict, og Carey Mulligan rigtig fin som hans omsorgshungrende søster. Det er en film om kærlighed og ikke-kærlighed. Den er ret genial.

Der skal også et par dokumentarfilm med på listen!

Darwin

Darwin handler ikke om evolutions-Darwin, nej. Den handler om en lille isoleret "by" i Death Valley i Californien. Instruktøren Nick Brandestini har fået lov at komme helt tæt på beboerne i byen, og de er alle mere eller mindre skøre. Jeg har et ømt punkt for udkants-usa-film (som fx. Bombay Beach), så jeg synes jo Darwin var et hit, og vil klart anbefale den.

Catfish

Catfish så jeg i fjernsynet en aften sammen med J. Hendes søster (mener jeg) havde læst om den og sagde vi skulle se den. Det var en god historie, om en ung fotograf, der får en slags online venskab med en lille pige er har malet et af hans fotografier. Dette "venskab" dokumenterer hans venner. De filmer også hans tur for at besøge hende, men pludselig bliver det hele lidt "fishy". Jeg kunne ikke helt gennemskue om det var dok- eller mockumentary, men jeg har ikke undersøgt det dybere, fordi jeg gerne ville blive i troen om at det var en dok. Hermed anbefalet.




onsdag den 26. december 2012

Juleaften gennem Instagram

Det er anden juledag ca 45 minutter endnu og så er julen vel egentlig slut. Derfor synes jeg det var på plads med et lille tilbageblik på min juleaften, som blev fejret hos min mor i Fredensborg, sammen med min lillebror og min far. Det var en utrolig dejlig dag. Jeg vil også lige ønske, hvem der nu måtte læse med :
Det første jeg gjorde efter morgenmaden, var at sætte risengrød over til ris à la mande. Den kom i en "høkasse" for 1. at blive færdig uden at brænde på og 2. at være god mod miljøet og strømregningen.
På billedet ligger Charlie og passer på den.

 Bagefter var vi oppe på den juletræs-gård hvor min lillebror har arbejdet siden midt november, for at hente et juletræ. Der var mange dyr.
 Da vi kom hjem spiste vi frokost og så pyntede jeg juletræet. Lidt senere kom min far, hvilket betød at vi kunne gå igang med at spille Wiseman, et quiz spil min bror og hans venner har splejset om til en spille-klub-ting, men som vi har lånt, og som er godt! Til det tog vi hul på den første vin, en meget dejlig Brunello som min vin-far havde med. mmm...
Inden vi blev færdige med spillet måtte vi dog igang med maden, det endte således:
 Små kartofler, rødkål med tørrede tranebær, der kun lige har været i wokken med lidt appelsinsaft og jordbæreddike, en grøn salat (en ny slags som er en blanding af iceberg og romaine = roberg) med granatæble, og så selvfølgelig and og sovs. Jeg dækkede bordet, og lagde et lille skrabelod under bestikket, som jeg havde købt fordi jeg vandt 50,- på min julekalender.
Vi fik en lille snaps til!





Her til sidst har vi så juletræet. Der kom fine levende lys på til trods for at min mor havde glemt at købe noget. Vi fandt 7, min far havde 8 med, og så fandt vi nogen lange kerter der blev klippet til tre små lys, og noge grønne og pink fødselsdagslys der kom på også.


Det var juleaften gennem mit instagram, jeg har nemlig ikke mit kamerakabel med op til min mor, hvor jeg stadig er, og eftersom min computer pludselig ikke vil registrere mit SD-kort er der ikke så meget at gøre.

søndag den 23. december 2012

Musik 2012

Nu er året som bekendt ved at rinde ud. Ikke fordi jorden går under om to timer, det er noget pjat, men fordi det snart er 2013. Da jeg, som så mange andre, får relativt travlt indtil da, vil jeg allerede nu begynde at se tilbage på året der er gået. Jeg tænkte jeg ville lægge ud med en liste over noget af det musik jeg har hørt mest, eller noget jeg synes er værd at nævne fra 2012. Hvis jeg kan huske det.. Sådan et år er jo pludselig overraskende langt.

N introducerede mig for John Talabot og hans album fin har jeg hørt mange mange gange. På den musik-blog N har med to venner, HørLigeHer, skriver de således. Talabot sammenfletter melodiske synth og fornyende percussion. Forvrængede og loopede stemmer sættes i svingninger som interfererer med bløde bølgende harmonier. Organisk effektfuldt lydbillede med coverets metaforiske rimfrost, men samtidigt høres metalliske, hårdtslående house-toner, der giver pladen sin umiskendelige styrke.

John Talabot - HORSE. Denne er noget mere.. underspillet end den næste, og alle numrene på albummet har deres eget særpræg, hvilket er dejligt - især når det gælder elektronisk musik! 

John Talabot - Oro y Sangre. Oro y Sangre betyder guld og blod, og denne sang er også lidt uhyggelig.



Det  album som Beirut udgav i 201, The Rip Tide, fik jeg først fat i her i 2012 og det er der også lyttet flittigt til. Jeg er ret vild med hans balkan inspirerede musik, der for mig er ren feelgood, og så synes jeg vældigt godt om hans skæve tekster og hans særprægede stemme. Jeg vil ikke indsætte Santa Fe,  der var singlen, som de fleste nok har hørt men i stedet denne:
Beirut - A Candles Fire, en dejlig glad sang, med en bål som metafor for kærlighed, som jeg ser det.
Beirut - The Peacock. Den er mere sørgmodig, men den er så fin, og jeg elsker den andenstemme der kommer på i omkvædet.

Beach House kommer vi nok ikke uden om. Deres album Bloom har flere gode minder med sig, bl.a. min skønne tur til USA med S. 
Beach House - The Hours. Den føste sang jeg hørte, udover singlen Myth som var i radioen. Hørte det en dejlig dag hos N, og den ramte mig lige i hjertet.

Beach House - Troublemaker. Hvad er der at sige. Smukt..-

George Lewis Jr. alias. Twin Shadow har med Confess også begået et formidabelt album i 2012. Han tidligere album Forget har jeg også hørt ufattelig meget, og jeg kan ikke sige hvilket jeg synes er bedst, fordi de er faktisk meget forskellige. Forget er mere dystert, mere melankolsk, hvor Confess er mere festligt og up-tempo. Koncerten i Vega gør bestemt ikke min 2012 oplevelse af Twin Shadow værre!
Twin Shadow - Golden Light. Jeg elsker måden trommerne kommer på i begyndelsen og det simple ah-ah-ah-kor.
Twin Shadow - The One. En meget dansabel kærlighedssang. Læg mærke til hvordan starten lyder meget som George Michals Faith.

Som det sidste tror jeg, at jeg vil nævne Tanlines. De udgav deres første album Mixed Emotions i år, og det har jeg (igen takket være N) lyttet meget til. Der er bare dejligt tilgængeligt og dansabelt.
Tanlines - Brothers. Det første (men ikke eneste, hvis man spørger mig) hit fra Mixed Emotions. Super nummer, godt beat, fed stemme.
Tanlines - All of me. Det er bare godt. jeg har cyklet, danset, lavet mad, arbejdet, og gjort rent til der her nummer.

Jeg vil dog lige nævne: Mac Demarco, noget helt nyt N har introduceret mig for. Nicholas Jaar som i virkeligheden slet ikker er 2012 aktuel, som som jeg har lyttet meget til. Til sidst, Hooray For Earth og deres 2011 album True loves.

torsdag den 20. december 2012

Pagehår!

Idag skete det! Jeg er blevet klippet. Jeg har nu en page, og dén er jeg glad for, selvom jeg har haft laaangt hår altid! Herunder ses 50% af mit hår.

Bagefter mødtes jeg med L og S for at tulle lidt rundt i byen, og vi drak kaffe/spiste nachos på Paludans Bogcafé. Der er hyggeligt, de har god mad og god kaffe, og så har de det her flotte vindue:

Nu er jeg hjemme, og jeg faldt lige over dette blogpost på This Is Colossal. Kunstneren hedder Anna Schuleit og hun har placeret intet mindre en 28.000 blomsterpotter i Massachusetts Mental Health Center. Det er mega sejt. 




 
Dette er baggrund på min computer nu. Wauw.

onsdag den 19. december 2012

Juleguf!

Der er blevet lavet en del juleguf og knas her i hjemmet på det sidste. Jeg har lavet konfekt og karameller og både veninder og mor har været forbi til småkagebagning.
Der er ikke så meget at sige andet end, nammenam. Se engnag:

Det hele er hjemmelavet og der er: (med uret)Karameller med ristede mandler, mørke chokoladetrøfler med kakao og lakridspulver, mandler med marcipan, chokolade og solbærpulver, marcipankugler med kastanjesirup, chokolade og solbærpulver, nougatkugler med hasselnødde krokant, chokolade og frysetørret hindbær, og i midten øko-abrikoser med chokolade og hakkede pistacienødder.
Jeg gjorde et stort nummer ud af, at få chokoladen blank og sprød - ikke hvid og lidt blød som normalt. Jeg læste her hvordan. Det var lidt besværligt i længden, men det ar det værd!

Her er fra den første bagedag: Kardemummekugler (Camilla Plums opskrift) og Småkager med kanel og appelsin, den ene halvdel (de firkantede) med stykker af syltet pomerens.


De runde appelsin/kanel kager fik lidt appelsinglasur. Hjerterne er af dejen fra min mors nøddehorn, som ses herunder. Vi lavede også hendes vaniljede vanille kranse, som jeg af en eller anden grund ikke har et billede af :(
 

Efter bagning spiste vi risengrød. S var også kommet forbi - Vores alles første risengrød i år. Måske (desværre) også min sidste?


Forleden var både S og L forbi hos J og jeg, til Glögg og Gingerbread-bagning. Vi havde en del besvær med det faktisk - brugte denne opskrift. Men det lykkedes dog at lave en ordenlig omgang, og de smagte da godt! Men ikke nær så krydret som jeg havde håbet.

mandag den 17. december 2012

Pagehår

Jeg overvejer kraftigt (igen.. ja, men denne gang er det 4 real) at få klippet pagehår. Det er en ret stor beslutning, for jeg har altid har langt hår, og det er lige nu meget langt!
Jeg har prøvet at finde lidt inspiration og jeg tror ikke at fx. Gwyneth Paltrows er urealistisk for mig, desværre kan jeg ikke få det bølgede fald der er i Sienna Millers og modellens.
Jennifer Anistons er også meget glat, som mit hår - jeg vil nok have midterskilning (Paltrow) eller prøve at sådan, "kaste" det bagover.
Mon jeg tør...




Kogebogen - Grøskarsuppe

Det er længe siden der har været et kogebogsindlæg, så her kommer en Græskarsuppe, som jeg lavede for et par uger siden.
Vi starter med ingrediensbilledet: Øko hokkaido, dansk knoldselleri, løg (rød eller alm.), hvidløg, ingefør og chili.


Man skærer alle ingredienser ud og svitser løg og hvidløg i olie. smider man græskar og selleri i gryden, så det lige får lidt varme. Imens kan man rive ingefær fint, og hakke chilien.
Det kommes i gryden sammen med vandet og gerne lidt boullion, jeg brugte løst boullionkrydderi, fra Krydderiet.
Lad det koge til grøntsagerne er bløde, og giv det en tur med blenderen. Tag evt. lidt af vædes fra inden blendning, så kan det tilsættes hvis det er.
Når den er blendet, kan man begynde at smage til med salt, peber og krydderier efter smag.
Rist gerne lidt græskarkerner (jeg havde kun solsikke, det var også fint) på panden med lidt olie og salt for at give lidt knas. Vi spiste suppen med krydrede rugbrødsboller fra Il Fornaio i Torvehallerne.
 Denne suppe var meget mere vellykket end den forrige, dog lidt stærk. Jeg brugte en Carrot chili, som jeg har en plante med, og dén er lidt heftig.

torsdag den 13. december 2012

Three of a kind - Celebration songs

Jeg fik et stort 10-tal til min spansk eksamen i tirsdags, og siden har jeg arbejdet inde i Krydderiet - derfor kommer her på min første fri-fridag et par up-beat fejrings sange, der ikke har det mindste med jul at gøre! 


Min kæreste, N, er meget musikinteresseret og han er min musikpusher. Jeg vil derfor ikke tage al æren for at have fundet de to første nummre. Jeg har bare liket det på hans Soundcloud side (i øvrigt et smadder godt sted at lede efter musik og remixes)
(Jeg kan desværre ikke finde ud af at embedde afspilleren her på bloggen.. Så det bliver et link og et tilhørende billede)

Fik Paission Pit's LP af N for nylig, siden er jeg begyndt at høre det, og kan ikke lade være med at danse lidt inden i når jeg hører dette remix.

Lad jer ikke narre af Rihanna og Dre's version af Gill Scott Herons I'll take care of you, dette er the real-deal, dog i samarbejde med Jamie XX. Genialt.

Det sidste nummer har jeg dog selv fundet frem til (jeg bliver altid lidt stolt, når jeg finder noget N ikke kender) Det er et god gammel 90'er nummer, der har fået et omgang af Theatre of Delays, der har lavet mange gode remixes, bla. af Prince - When Doves Cry.

mandag den 10. december 2012

Eksamen!

Idag har jeg forberedt mig til Spansk A-niveau eksamen.


Jeg trak to tekster om militær diktaturet i Argentina i slutningen af 70'erne. Efter at have læst og forstået teksterne brugte jeg halvanden time på at prøve, at få et gammelt radioprogram på dr.dk, til at samarbejde med min computer. Det gik dårligt. Det lykkedes slet ikke, på trods af at jeg installerede alt hvad jeg blev bedt om, og prøvede både, Chrome, Safari og Firefox... Det var jeg meget frustreret over, fordi jeg lige havde fået den idé at det ville være den perfekte reference. Teknologi kan virkelig få mit pis i kog, så er det sagt.
Jeg kom dog over det, og fandt to gode artikler hos Information og Atlas Mag. Nu er jeg færdig, og guderne må vide hvordan det skal gå. Jeg kan det ik hvert fald ikke uden ad.

Det skal dog siges, at emnet er ret interessant. Og tragisk. Dengang i slut 70'erne hvor militær juntaen (en lille grupe af (onde) ledere) styrede Argentina som et militært diktatur, indledte de en National Reorganiserings Proces, der i bund og grund gik ud på at rydde modstandere af regimet af vejen. Det blev gjort på de mest brutale måder, med kidnapninger, tortur og massemord. Hvis et modstands-par blev kidnappet og ført til en konsentrations lejer, og man så opdagede at kvinden var gravid, fik hun af religiøse årsager lov til at føde. Til gengæld blev hun så dræbt lige bag efter, og barnet blev bort adopteret til barnløse par, der var venner af diktaturet. Sådan fik man internaliseret omkring 500 børn, og deres bedstemødre protesterede mange år efter, på den centrale plads i Buenos Aires, for at lære deres børnebørn at kende. Der er indtilvidere "fundet" 103 af de børn.
Læs om det her: Information og her: Atlas mag.