Musik 2012

Nu er året som bekendt ved at rinde ud. Ikke fordi jorden går under om to timer, det er noget pjat, men fordi det snart er 2013. Da jeg, som så mange andre, får relativt travlt indtil da, vil jeg allerede nu begynde at se tilbage på året der er gået. Jeg tænkte jeg ville lægge ud med en liste over noget af det musik jeg har hørt mest, eller noget jeg synes er værd at nævne fra 2012. Hvis jeg kan huske det.. Sådan et år er jo pludselig overraskende langt.

N introducerede mig for John Talabot og hans album fin har jeg hørt mange mange gange. På den musik-blog N har med to venner, HørLigeHer, skriver de således. Talabot sammenfletter melodiske synth og fornyende percussion. Forvrængede og loopede stemmer sættes i svingninger som interfererer med bløde bølgende harmonier. Organisk effektfuldt lydbillede med coverets metaforiske rimfrost, men samtidigt høres metalliske, hårdtslående house-toner, der giver pladen sin umiskendelige styrke.

John Talabot - HORSE. Denne er noget mere.. underspillet end den næste, og alle numrene på albummet har deres eget særpræg, hvilket er dejligt - især når det gælder elektronisk musik! 

John Talabot - Oro y Sangre. Oro y Sangre betyder guld og blod, og denne sang er også lidt uhyggelig.



Det  album som Beirut udgav i 201, The Rip Tide, fik jeg først fat i her i 2012 og det er der også lyttet flittigt til. Jeg er ret vild med hans balkan inspirerede musik, der for mig er ren feelgood, og så synes jeg vældigt godt om hans skæve tekster og hans særprægede stemme. Jeg vil ikke indsætte Santa Fe,  der var singlen, som de fleste nok har hørt men i stedet denne:

Beirut - A Candles Fire, en dejlig glad sang, med en bål som metafor for kærlighed, som jeg ser det.

Beirut - The Peacock. Den er mere sørgmodig, men den er så fin, og jeg elsker den andenstemme der kommer på i omkvædet.

Beach House kommer vi nok ikke uden om. Deres album Bloom har flere gode minder med sig, bl.a. min skønne tur til USA med S. 

Beach House - The Hours. Den føste sang jeg hørte, udover singlen Myth som var i radioen. Hørte det en dejlig dag hos N, og den ramte mig lige i hjertet.

Beach House - Troublemaker. Hvad er der at sige. Smukt..-

George Lewis Jr. alias. Twin Shadow har med Confess også begået et formidabelt album i 2012. Han tidligere album Forget har jeg også hørt ufattelig meget, og jeg kan ikke sige hvilket jeg synes er bedst, fordi de er faktisk meget forskellige. Forget er mere dystert, mere melankolsk, hvor Confess er mere festligt og up-tempo. Koncerten i Vega gør bestemt ikke min 2012 oplevelse af Twin Shadow værre!

Twin Shadow - Golden Light. Jeg elsker måden trommerne kommer på i begyndelsen og det simple ah-ah-ah-kor.

Twin Shadow - The One. En meget dansabel kærlighedssang. Læg mærke til hvordan starten lyder meget som George Michals Faith.

Som det sidste tror jeg, at jeg vil nævne Tanlines. De udgav deres første album Mixed Emotions i år, og det har jeg (igen takket være N) lyttet meget til. Der er bare dejligt tilgængeligt og dansabelt.

Tanlines - Brothers. Det første (men ikke eneste, hvis man spørger mig) hit fra Mixed Emotions. Super nummer, godt beat, fed stemme.

Tanlines - All of me. Det er bare godt. jeg har cyklet, danset, lavet mad, arbejdet, og gjort rent til der her nummer.

Jeg vil dog lige nævne: Mac Demarco, noget helt nyt N har introduceret mig for. Nicholas Jaar som i virkeligheden slet ikker er 2012 aktuel, som som jeg har lyttet meget til. Til sidst, Hooray For Earth og deres 2011 album True loves.