mandag den 31. december 2012

Min mormors julefrokost

Min mormor holder julefrokost for hele familien hvert år den 26. december. Vi plejer at få lækker mad udefra, spille bingo og hygge os. I år havde jeg spurgt om jeg måtte lave mad, og det fik jeg lov til. 
Vi skulle blive 15 personer, og menuen endte på: Hjemmelavet karrysild, krydderurtefyldt svinemørbrad med aspargeskartofler, honningmarinerede rodfrugter og salat, og til sidst to oste og citronfromage med bastogne knas.

Jeg brugte det meste af dagen den 25. på at lave mad, og alt tegnede godt. Da den 26. oprinder, og vi er på vej i lufthavnen for at aflevere min lillebror, der skal fire måneder til Canada ringer Mormor...
"Der er mandefald i familien, og jeg har det heller ikke for godt selv.." siger hun. Efter en rundspørge til familiens tilstand (ikke god), og en snak med min mor om, at vi ikke ville risikere at spise med dem der var raske, fordi de muligvis kunne bære sygdomme som vi ikke ville have (jeg skulle fx. arbejde de næste tre dage), blev julefrokosten aflyst!!

Vi stod derfor i lufthavnen, men bagagerummet fyldt med mad. Jeg løbt lidt rundt i check-in terminalen og samlede lidt take-away emballage, så min far kunne få lidt sild, mørbrad, og fromage med hjem. Resten tog vi med hjem til min morfar, hvorfra vi lavede en slags uddeling. Mine to fætre kom og hentede lidt af det hele til deres hus, vi lavede en anretning til min morfar og hans søster, og min mors onkel Torkil fik også lidt. Min mormor ville ikke have noget, men jeg satte nu en citronfromage i hendes køleskab alligevel.
Endelig tog min mor og jeg ind til min mors kæreste, hvor vi spiste karrysild og hovedret og drak og og snaps. Så gik vi en tur i Kongens have for at lave plads til ost og citronfromage.
Menuen så således ud. Der kommer opskrifter på bloggen i løbet af januar.
Karrysild med islandske sild, æbler, æg og lidt grønt - er ikke sikker på hvad, men den var syrlig og det var lækkert.
Svinemørbrad fyldt med friske krydderurter, kartofler, honning-rodfrugter, og en slags rødvinssovs. Det gik ikke så godt med ar dryppe den pænt ud, men det smagte godt.
Vi fik denne salat til hovedretten. Grøn salat med granatæble og bladselleri.

Ostebrættet: En skøn råmælksost fra Arla unika i Torvehallerne, og en julebrie (den var ikke så spændende, men mest købt til min ikke så oste modige familie). Med ostekisk fra Irma med spelt og havsalt.

Citronfromagen, som jeg har lavet tidligere. Dennegang med flædeskum og knuste Bastognekiks og ristede mandler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar