Det er december og det betyder at min hjerne bruger en stor del af sin tankekapacitet på at tænke på
julegaver. Ikke bare hvad jeg selv ønsker mig, nej, men på hvad jeg skal give. Jeg
elsker at give gaver, at gøre mig umage med at finde det rigtige til de pågældende modtagere, at pakke det flot ind, og ikke mindst reaktionen når den pakkes ud. Som oftest er den god, men man kan jo ramme lidt ved siden af (:
Dette indlæg kommer dog til at handle om hvad jeg selv ønsker mig, for det ville jo være katastrofalt hvis jeg lagde billeder op af det jeg vil give mine forældre, og de så så det (:
Jeg har plukket seks ting ud fra min
lange ønskeliste:
|
Strap Mirror fra HAY, med den gule strop. ved ikke hvor det skal hænge, hvis jeg får det, men det er bare SÅ pænt. |
|
Denne lille fikse taske som jeg så hos Le Fix. En god afvæksling fra bæltetaske-rundt-om-brystet og min mors gamle læder taske. |
|
Denne samling af råkost-jern til min allerede fantastiske Kitchen Aid maskine. Så kan jeg på ingen tid lave gulerodsråkost til 15 gæster. Hvis jeg har lyst. |
|
Denne samlede udgave af Katrine Marie Guldagers to bøger Lille hjerte og Ulven. Hun er en ung forfatter der skriver lidt minimalistisk og rigtig godt. Jeg har kun læst hendes noveller, og glæder mig til den længere historie. |
|
Jeg mangler meget et par gode "høredutter", og dem her: Medis fra Urban Ears prøvede jeg i magasin, og de sidder fast i øret, hvilket er dejligt, især når man løber. Lyden er ligeså fin som i mine hørebøffer fra Urban Ears. |
|
Sidst men ikke minst, ønsker jeg mig en emhætte! Not much reason needed? |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar