mandag den 1. oktober 2012

Friske Frugt Fra Fejø!

Jeg har været 24 timer på Fejø i weekenden!
Jeg var med N og hans mor nede og besøge N's søster M, som har levet en form for eksil-liv som frugtplukker de sidste par måneder. Efter en togtur, en biltur og to færgeture ankom vi til Fejø havn, hvor M stod og ventede. Det regnede da vi tog afsted, og det regnede mens vi var på vej, men solen skinnede på Fejø. "Her er altid godt vejr" siger de. Og det er også derfor der er så ufattelig meget frugt på Fejø.

Vi brugte døgnet på at køre lidt rundt på den lille Ø og kigge på flotte frugtmarker og ditto udsigter. Vi spiste også M's hjemmelavede gammeldags æblekage med makroner og flødeskum. Vi gik ved vandet, hvor vi fandt nogle af de hippe havtorn! Dem har jeg aldrig set eller smagt i deres oprindelsestilstand- de var flotte og sure, på den gode måde.
Der blev også tid at se møllen, og tage et kig i kirken, der var pyntet hæderligt op til høstgudstjeneste. Lørdag var der åben i pakkeriet, hvor M også arbejder en gang i mellem, så vi kiggede ind på de tusindvis af kasser, bla. Irmas Fejø Frugt kasser, og de store kasser med æbler der skulle på køl. Udenfor pakkeriet købte vi Fejø Æblemost og blommesaft inden vi tog hjem søndag.
Og selvfølgelig plukkede vi også lidt frugt til at tage med hjem.

Det var en dejlig lille smuttur, med massere af hygge og frugt og ø-eksil-stemning. Æblerne og Pærerne vi havde med hjem, har jeg idag lagt i lag med papir imellem, i en gammel Årstiderne kasse, som står ude på bagtrappen, hvor der er køligt, så det kan holde længere. I morgen skal jeg lave en pæretærte, og måske lidt æblekompot der kan komme i fryseren.

Her er et par billeder.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar