Igår var jeg i Malmö for at høre Destroyer med J og S.
Vi stod allerforrest, lige foran den søde saxofon/fløjteist. |
Vi delte alle fire (C spiste med) to portioner af deres pommes frites m hj. lavet mayo, og jeg og J delte en portion kogte rødbeder m feta og crunch samt en lille tomat, pesto og mozzerella salat, så fik jeg en rigtig dejlig og pæn portion torsk med græskarcreme og chorizo, og afsluttede med braisseret svine-et-eller-andet m æblemos og sky. Mmmm! Jeg slap med ca 200,- sek, for pommes, tomatsalt, torsk og et glas rødvin. Det er da billigt? Alt var veltillavet og lækkert, og vinen var det billigste glas de havde (65,- sek) men smagte dejligt.
Her ses rødbede m feta, og capresesalaten(tomat mozzerella) og god rødvin. |
At jeg (eller vi) ikke rigtig brød os om forsangerens image, er selvfølgelig en smagssag og lidt sippet. Han havde sit mikrofonstativ i lårhøjde, og brugte det nærmest som en stok mens han sang, når han ikke sang satte han sig ned på hug, og jog sit viltrede hår over til siden, tog en tår af sin(e) øl, eller drink og så utroligt selvtrefreds ud. Det kan jeg dog godt forstå, fordi jeg tror han er meget perfektionistisk, og det lød rigtig godt. Musikken han har skrevet er smuk og orkestreringen er flot - desværre overdøvede den lidt hans særlige vokal. Det var "et nummer" hvor trompetisten lavede en masse lyde med trompeten, og det var ret sejt, men måske lige et par minutter for langt.
Generelt synes jeg bandet drak en del, og et par gange vendte de sig lidt mod hinanden og sagde noget, og grinede - men når de var ud mod publikum, savnede jeg lidt kontakt, der kunne række ud over "thanks so much". Som det sidste synes jeg personligt forsangeren skulle have knappet din lyserøde skjorte ordenligt, fordi han lignede lidt en der lige var stået op fra en lur på sofaen, som S sagde.
Alt dette taget i betragtning, var jeg(vi) nu meget tilfredse med koncerten! Musikken er smuk og var meget velspillet, også selvom der var flere af sangene jeg ikke kendte. Kaputt som er linket her, fungerede rigtig godt, det samme gjorde Suicide Demo for Kara Walker (her) som ikke er lidt mindre orkestreret.
Der er meget saxofon i musikken, det er jeg vild med. Her kan man se hvor dan forsangeren sidder ned., det var mens trompetisten gik grassat i mange minutter. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar