søndag den 18. november 2012

Kogebogen: Karryret m. oksekød & ris

I Kogebogen skal vi idag have fat i en ret nem karryret jeg lavede for nylig, til N, J og mig.


J havde set pigerne på Gane og Gaffel lave noget med karry og hakket oksekød. Det måtte jeg lige teste da jeg normalt ville have lavet det med kød (alle slags..) i mindre bidder.


Ovenover er ingredienserne, de kan varieres i en uendelighed efter smag og hvad der er i køleskabet.

Jeg fik ikke et billede af det, men det første jeg gjorde var at brænde mine krydderier af. Der er nogen former for krydderier der bedst afgiver deres smag hvis de lige har fået lidt varme, og altså ikke bare varme fra en suppe eller sovs.

Jeg brændte følgende let af på en tør pande:
Karry (man kan lave sin egen, det kastede jeg mig ikke lige ud i)
Spidskommen
Hel allehånde (som jeg bagefter knuste)
Gurkemaje

Alle grøntsager skæres ud i små stykker, og hvis man bruger frossen spinat skal den tøes op.
Jeg hældte lidt kogende vandt over broccoli og gulerod, og lod det stå 1-2 minutter, så det ikke er helt råt når det kommer i sovsen.
Det er kødet der skal i panden/gryden først. Bare med salt og peber og 50% af de brændte krydderier.



 Når kødet er stegt kommes grøntsagerne i og de vendes lige rundt et par gange inden kokosmælken hældes i sammen med resten af krydderierne. Den skal varmes godt igennem og så skal der smages til. Det er egentlig det. Retten kan sagtens tåle at stå lidt hvis man ikke lige har fået tilpasset kogningen af risene.


Her er det færdige resultat igen:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar