The Master i 70mm

I onsdag var jeg i Imperial og se Paul Thomas Andersons nye film The Master. Det er ham der også står bag Magnolia, There will be blood, Hard Eight og Boogie nights. (Se hans Imdb her).

Tingen med The Master er, at den er filmet på 70mm film, og P.T. Anderson tilpasset filmen til det, og tiltænkt at den skal ses sådan. Sagen er bare at de aller fleste biografer er blevet digitaliseret - ligesom filmene, og derfor er der ikke så mange biografer der kan vise den. Den eneste biograf i Danmark (tror jeg) der viste den, var Imperial, og det var kun i onsdags. Det kostede 100kr og der var til de to visninger den dag mødt omkring 900 op.

Inden jeg skulle ind og se denne ekstraordinære forestilling, tænkte jeg at jeg lige ville læse lidt op på, hvad 70 mm film er, i forhold til "normale" film.
Here goes:

Inden næsten alle film og biografer blev digitaliseret - dvs at man lagre filmen på et HD-kort ligesom i et almindeligt digitalt kamera, bare med meget større kapacitet, filmede man på 35mm filmruller.
Forskellen på 35mm og 70mm film er størrelsen og opløsningen. 70mm billeder kan blæses op på større lærreder næsten uden at der går kvalitet til spilde, derudover er der plads til to ekstra lydspor. Og både i forhold til 35mm og digitale film, skulle skarpheden, kontrasten og farven være bedre.
Man kan se forskellen illustreret herunder. Den nederste er Imax-70mm formatet er endnu større end det regulære 70 mm format der har 5 perforationshuller pr frame, fordi de har 15 perforationshuller pr. frame. Læs, hvis du vil, mere på Den store Danske her og på Cinemablend.com her.

Jeg synes da også at de tre ovenstående ting var gode i The Master, og generelt var billederne super flotte. Man kunne, synes jeg, godt se, at P.T. Anderson har tænkt på sit film-format da han optog filmen. Det der kunne være interessant for mig nu, var at se den digitaliserede version af The Master i biografen, for at se om der er synlig forskel. Det ved jeg dog desværre ikke om jeg har råd til. 

Til sidste skal det selvfølgelig siges, at historien er god, men for mig var det skuespillet der løftede oplevelsen. Joaquin Phoenix excellerer som den sammenkrummede, fordrukne krigs veteran, og det Philip Seymour Hoffman er en overbevisende kult-leder.
Se den!