lørdag den 23. februar 2013

The Oscars

Hvis det skulle være gået forbi nogens næse, så er der altså Oscar uddeling i morgen nat.
Jeg skal se det i Dagmar, hvor de inden uddelingen, der starter kl 02, viser The Silverlinings Playbook, der er nomineret til otte Oscars.
 Jeg har læst lidt op på hvordan Oscar-statuetterne finder deres ejermand, det vil jeg nu fortælle her, sammen med lidt andre facts om The Academy Awards, som de også hedder.

Hvor længe har The Academy Awards eksisteret?
Den første udgave blev afholdt i 1929 for et 270 personers publikum. Dengang hed det ikke "En Oscar", men en Academy Award. Den har efter sigende fået sit navn fordi en af Academy medlemmerne havde en onkel ved navn Oscar, som lignede statuetten.
I år er det femogfirsenstyvende (85.) gang der afholdes Academy awards, men det er første gang de rent faktisk er blevet brandet som "The Oscars".

Hvilke film kan være med?
Alle amerikanske film der har haft præmiere i det foregående kalenderår, dvs. 2012, kan være med, men har ret stor betydning hvornår på året filmene har præmiere - jo tættere på uddelingen jo bedre selvfølgelig, fordi så står den friskt i Akademi-medlemmernes hukommelse. I nomineringen Bedste udenlandske film skal filmene have haft præmiere i deres hjem-land mellem oktober og september året før uddelingen, og de må ikke være på engelsk.

Hvem stemmer?
Det gør medlemmerne af Akademiet. Der er lige nu lige knap 6.000 medlemmer, der består af film folk som instruktører, producere, teknikere, som fotografer og lys- og tonemestre samt manuskriptforfattere. Dertil kommer skuespillerene. For at få det livslange medlemsskab skal man have vundet en Oscar eller inviteres af bestyrelsen, på baggrund af ekstraordinær bidragelse til filmverdenen.

Dette har jeg lånt fra Kim Pedersen, der blogger på Ekkofilm.dk
"I slutningen af december udsendes stemmesedler til alle stemmeberettigede, som så kan nominere kandidater inden for den fagkategori, man tilhører. Skuespillere stemmer på skuespillere, instruktører stemmer på instruktører og så videre, undtagen bedste film-kategorien, hvor alle fagkategorier kan nominere."

Hvem vinder?
Der er mange ting der spiller ind, når skal finde ud af hvem der vinder.
Der var premiere tidspunktet, som ifølge statestikkerne gerne skulle ligge i sidste kvartal af året. Dernæst har det vist sig at vinderen af Bedste Film aller oftest kun vinder hvis instruktøren også er nomineret i Bedste Instruktør kategorien.
Der foregår i tiden op til uddelingen også en hel del lobbyisme i Hollywood, hvor filmene prøver at hverve stemmer på alle tænkelige måder. Og så er der selvfølgelig medierne. Og alt muligt andet.

Hvem er nomineret i år?
Det er der så mange andre der har noteret, så jeg vil bare sige at det kan læses her.
Jeg har prøvet at se en masse af dem, men er langt fra igennem. Jeg har set: Django Unchained, Amour, En Kongelig Affære, Operation Argo, The Master og Searching for Sugarman. Jeg kunne faktisk lide dem allesammen!
Jeg hepper selvføægelig på Nikolaj Arcels En Kongelig Affære, men jeg er desværre bange for at anmelder darlingen Amour af Michael Haneke løber med sejeren.
Hvis man gerne vil læse mere, vil jeg referere til Kim Pedersens blog, hvor jeg også har læst en masse spændende Oscar-historier.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar